Alle kan se det, men ingen ved det. Det er resultatet af en god filler-behandling.
Hos Klinik AYA er vi specialister i filler-behandlinger efter netop dén filosofi.
En af de behandlinger, vi er eksperter i, er filler i læberne. Vi kalder dem “AYA Lips”, og du kan springe direkte til at læse mere om behandlingen, ved at klikke på knappen herunder:
Hvad er filler lavet af?
Filler består af 98 procent vand og 2 procent hyaluron, som også findes naturligt i huden. Tilsammen udgør de et fyldstof, der kan bruges til at genoprette tabt fylde, skulpturere og forfine og fremhæve ansigtstræk. Afhængigt af, hvilken filler, der anvendes, har den forskellig løftekapacitet.
Hvordan virker filler?
Filler er en gel bestående af vand og hyaluronsyre, der injiceres med en tynd, steril når lige under huden, og udfylder, løfter eller øger volumen det pågældende område, afhængigt at, hvad sigtet med behandlingen er. Filleren erstatter den tabte volumen, eller giver den volumen, man ønsker sig.
Non-permanentfiller, som er det, der må anvendes på kosmetiske klinikker, nedbrydes langsomt helt naturligt. Behandlingen skal altså gentages, hvis man ønsker at beholde resultatet.
Juvederm filler
Hos Klinik AYA bruger vi primært Juvederm filler. Det er en non-permanent filler, og Juvederm er et af verdens mest populære og veldokumenterede brands inden for HA-fillers. Juvederm filler produceres i flere varianter med hver sin unikke formel. Valg af variant afhænger af hvilke områder, der skal behandles.
Hvorfor få filler?
Filler giver volumen, spændstighed og form. Ønsket om diskret mere volumen kan både opstå, fordi vi med alderen kan få et mere træt og sørgmodigt udtryk i takt med, vi mister den naturlige fylde i ansigtet. Det kan også udspringe af ønske om at justere ansigtstræk, du er ked af.
- Filler giver fylde og kan udfylde rynker
- Filler forbedrer hudkvalitet
- Filler kan bruges til at konturere og give ansigtet form og balance.
I takt med at vi ældes, reduceres den naturlige mængde af hyaluronsyre (HA) i huden. Det betyder, ansigtet mister sin fylde, huden bliver tyndere, mindre elastisk, og det har indvirkning på det udtryk, ansigtet har. Hormoner, sol og røg er også faktorer, som kan føre til, at der udvikles fine linjer og rynker. Filler, der består af vand og hyaluron, genopretter fylde og kan dermed udjævne tabt volumen, fine linjer og rynker.
For de fleste gælder det, at de føler sig yngre end deres udseende afspejler. HA-filler kan hjælpe dig til at genoprette balancen mellem dit indre og dit ydre ved til at genskabe fugt og fylde i ansigtet samt udglatte rynker og folder.
Filler kan også bruges til fx at give mere fylde i læber (læbeforstørrelse), markere og opstramme kæbelinjen, markere kindben eller eksempelvis give en mindre kroget næseryg. Denne type brug af filler, kaldes ofte konturering. Du kan blive rander under øjnene kvit og i det hele taget opnå et naturligt, friskere og yngre udseende. Filler kan også bruges diskret til at give ansigtet mere karakter og harmoni. Resultatet er, når det er gjort godt, diskret og giver et naturligt udseende. Dig, bare lidt bedre.
Filler bruges også til at få en smukkere hudkvalitet. Hyaluronsyre spiller en vigtig rolle for hudens vandbindende evne, og gør huden strammere og fastere. HA-filler udfylder uønskede fine linjer og rynker og forbedrer konturerne i huden.
Hvad er forskellen på filler og botox?
Filler har det formål at fylde ud og forbedre hudkvalitet – fx udligne en dyb bekymringsrynke – mens botox reducerer en muskels bevægelighed og stopper den fra at lave sammentrækningen, der skaber rynken. Det er to ganske forskellige behandlinger, men som ofte komplimenterer hinanden.
Mange er for eksempel glade for resultatet af at kombinere botox og filler-behandling ved følgende:
• Ved ønske om et mere ovalt, feminint udtryk kan botox i kæbemusklen og filler i kindben og evt. hage være en god løsning.
• Ved mundviger, der går nedad, kan kombinationsløsningen være botox i mundvige og filler i de marionette linjer og i kindben.
• Ved et uønsket trist eller hårdt udtryk med rynker mellem bryn kan en kombinationsløsning være botox i bekymringsrynken, brynløft med botox og filler.
Vi vil altid have en god og grundig konsultation omkring dine ønsker, hvor vi sammen laver et behandlingsprogram, hvor vi eventuelt kan prioritere rækkefølgen af behandlingerne, som ikke nødvendigvis laves under én behandling.
Hvad kan behandles med filler?
Filler kan bruges til at forbedre hudkvalitet og fjerne rynker, det kan bruges til at genskabe tabt volumen, og det kan bruges til at konturere, fremhæve og forskønne ansigtstræk. I Klinik AYA laver vi b.la. følgende filler-behandlinger med smukke resultater:
Filler til rynkebehandling og behandling af aldringsændringer:
- Filler ved rygerynker
- Filler i mundvige
- Filler i de marionette linjer og smilerynker omkring mund
- Filler i bekymringsrynke
- Filler omkring øjne
Konturering og volumen med filler:
- Filler i hage
- Filler under øjne (ved rander også kaldet tåretrug)
- Filler i læberne (læbeforstørrelse)
- Markerede kindben med filler (filler i kinderne)
- V-shape (En kombinationsbehandling med filler og botox)
- Filler i kæbelinjen og kæbevinklen
- Næsekorrektion med filler (Konturering af kroget næseryg)
- Løft af næsetip (tinkerbell nose)
Behandlingsplanen lægges, ved din konsultation. Her drøfter vi, hvad den/de bedste og mest hensigtsmæssige behandlinger er for dig ud fra de ønsker du har, og vores professionelle anbefalinger.
Konsultation før behandling med filler
Før du kan få behandling med filler, skal du konsulteres. Hos Klinik AYA mødes du af vores dygtige og meget erfarne kosmetiske sygeplejerske, Gitte Daugbjerg. Ved den forudgående konsultation vil dine ønsker og Gittes rådgivning og anbefalinger blive snakket igennem, og I finder i fællesskab ud af, hvordan din handlingsplan for filler i læberne ser ud.
Juvederm filler: din behandling
Juvederm-filler er en gel, der integreres i vævet, hvor den lægges, og udfylder linjer og rynker, forstærker konturer eller giver en diskret ekstra volumen. Huden udglattes og bliver mere spændstig, og du vil opnå et mere frisk og ungdommeligt udtryk med det samme.
Vi anvender den patenterede Juvéderm VYCROSS Technology, Juvederm Volbella, Juvéderm Volift, og Juvederm Voluma alle med forskellig løftekapacitet/viskositet. Fordelen for dig ved denne teknik og de produkter, vi bruger, er mindre hævelse lige efter behandlingen, en forbedret glathed og længere holdbarhed. Vi anvendes også ”gold standard” HYLACROSS Technology; Juvederm Ultra 3/Juvederm Ultra Smile.
- Juvederm Voluma anvendes til give volumen til eksempelvis kinder, marionetlinjer. Holder op til 18 måneder.
- Juvederm Volift anvendes til eksempelvis læbeforstørrelse og nasolabiale fuge, der går fra ydre næse mod mundvige. Holder op til 15 måneder.
- Juvederm Volbella anvendes til de fine linjer og rynker eksempelvis såkaldte rygerynker, fine linjer på kinderne og til læbekant. Holdhed op til 12 måneder.
- Juvederm Ultra 3 og Ultra Smile anvendes til eksempelvis læber. Holdbarhed op til 6-12 måneder.
Ved din konsultation vil vi oplyse dig grundigt om behandlingen, og sammen lægge en plan for, hvad vi kan gøre for dig, og hvilke typer filler, der vil være velegnet. Det kommer nemlig an på, hvad du skal have lavet, hvilken bæreevne, det er nødvendigt, filleren har.
Juvederm filler er FDA godkendt og opfylder alle sikkerhedsforanstaltninger. Det æstetiske resultat afhænger dog altid også af den anvendte teknik, behandlerens erfaring og ikke mindst korrekt valg af produkt. Behandlingerne må kun udføres af autoriseret og certificeret speciallæge eller –sygeplejerske. Vi anbefaler altid, du tjekker behandlerens autorisation, før du modtager kosmetisk behandling.
Hos Klinik AYA er din behandler, kosmetisk sygeplejerske Gitte Daugbjerg, naturligvis autoriseret, certificeret og godkendt til kosmetiske behandlinger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læbeforstørrelse: filler i læberne
Drømmer du om mere fyldige læber eller mere ensartede læber, kan filler hjælpe dig på vej. Filler i læberne kan give den volumen, du længes efter, helt uden at se drastisk eller overdrevet ud. Smukke, fyldige læber, der ser naturlige ud, er nemlig et af Klinik AYA’s specialer.
Mange længes efter bare lidt mere fyldige læber, men der er også mange skræmmebilleder derude af mennesker, der har fået voldsomt meget filler i læberme, læber, der ligner en andemund, eller i det hele taget ser ”lavet” ud.
Vores filosofi er, at vi er her for at assistere din naturlige skønhed og løfte den, og målet er altid et harmonisk, naturligt udtryk. Når filler i læberne er lavet godt, har du synligt flottere og fyldigere læber, men uden, man kan sætte fingeren på, at du har fået filler i dem.
Det er et håndværk, Klinik AYA er stolte af at mestre.
AYA Lips: Vi er specialister i filler i læberne
Vi elsker læber! Især de bløde, smukke og velformede af slagsen. Derfor er det en niche, vi går meget op i og har specialiseret os i. Vi kalder det AYA-Lips.
Ved AYA-Lips anvender vi forskellige læbebehandlingsteknikker for at få det flotteste og individuelt tilrettelagte resultat til dig. Det er fyldigere læber, men et resultat, der ser naturligt ud.
Uanset om du drømmer om de perfekte læber med lidt ekstra fylde, eller om du vil stoppe den synlige aldringsproces på læberne, kan læbebehandling med Juvéderm-filler være en løsning.
Ud over at give mere volumen, bidrager behandling med Juvéderm Filler også til at dine læber får et mere velformet, gennemfugtet og ungdommeligt look, hvor læbekanten fremstår glattere og klarere defineret.
Hos Klinik AYA holder Gitte sig altid ajour med de bedste teknikker, og du kan være sikker på, du går fra klinikken med det flotteste resultat.
Dine læber kan behandles med flot resultat, hvis du fx har:
- Tynde læber der mangler volumen/fylde, og du ønsker større læber.
- Aldringstegn og fine linjer i læbekanten
- Vertikale linjer med små rynker ved læbekonturen.
- Marionette linjer, som er de tynde linjer fra mundvigene ned til hagen, der gør, at man kan ked af det eller mut ud.
- Nedadgående linjer i mundvigene, som også gør, at man kan se sur eller nedtrykt ud.
Filler i læberne før og efter
Vores sigte er altid læber, der har et naturligt udtryk, og som passer til dit ansigt og mimik.
Filler i læber: Før og efter AYA Lips
Filler i læberne: Før og efter AYA Lips
Efter behandlingen med Juvederm filler
Efter behandlingen kan der forekomme reaktioner som let rødme, hævelse og ømhed. Dette kan vare i flere dage. I visse tilfælde kan man få blå mærker, som vil aftage i løbet af ca. 8 dage. Læberne hæver forholdsvis meget efter en behandling, og derfor kan det være en god ide at få lavet læbebehandling op til en weekend. Efter enhver filler-behandlinger frarådes berøring af det behandlede område samt brug af makeup og andre cremer før 12 timer efter behandlingen. Du bør også afholde dig fra hård fysisk anstrengelse og -motion i det første døgns tid. Udsæt ikke behandlet hud for direkte sollys/solarium i to uger efter behandlingen og undgå temperaturer under 0 grader.
Hvor længe holder filler?
Når du får filler-behandling, opnår du et øjeblikkeligt resultat og skal altså ikke at vente for at få et forfrisket udseende. Hvor længe resultatet holder afhænger i stor grad af, hvilke områder af ansigtet, der injiceres, samt hvilke produkter der anvendes. Der er evidens, der understøtter holdbarheden fra 6 måneder op til 18 måneder.
Holdbarheden af din filler afhænger desuden også af blodcirkulation, kroppens nedbrydningsevne, og hvor meget man bevæger de områder, der er injiceret. Erfaringer viser, at opfølgningsbehandlinger forlænger holdbarheden. Juvederm er udviklet til æstetiske behandlinger i ansigtet, på hals, dekolletage og på hænder og må kun udføres kun af autoriseret og certificeret speciallæge eller -sygeplejerske.
Juvederm angiver følgende rettesnore for, hvor længe fillerne holder:
Hvor længe holder filler i læberne?
Filler i læberne holder et sted mellem 3-18 måneder, afhængigt af hvor mange gange man har modtaget behandling i læberne. Jo flere gange, des længere tid er holdbarheden.
Hvor længe holder filler i kinderne?
Filler i kinderne holder typisk 15 – 24 måneder.
Hvor længe holder filler ved rygerynker og læbelinjer?
Når du får filler til udviske rygerynker og andre fine linjer omkring læberne, holder det op til 6-12 måneder.
Hvor længe holder filler i kindben?
Markerede kindben med filler holder typisk et sted mellem 12 og 24 måneder.
Hvor land tid holder filler i hage?
Når du får filler i hagen holder resultatet gerne et sted mellem 12 og 24 måneder.
Hvor lang tid holder filler i bekymringsrynken?
Filler i bekymringsrynke kan løfte furene, så de udviskes. Det holder et sted mellem 12 og 24 måneder, hvis behandlingen med botox i bekymringsrynken. Botox samtidig får muskulaturen til at slappe af og hindrer muskelsammentrækningen, der forårsager den rynkerne mellem brynene.
Kan filler fjernes?
Er du ked af din fillerbehandling og ønsker den fjernet, før den forgår af sig selv, er det muligt at opløse filleren. Det kan gøre ved at gå til en kosmetisk behandler og få enzymet hyaluronidase injiceret, som opløser filleren. Opløsningen sker i løbet af ganske kort tid.
Ofte vil man kunne se, at filleren opløses med det samme, og andre nogen gange skal den opløses over et par gange.
Det gælder alle kosmetiske behandlinger med filler og botox, at behandleren skal have læge eller sygeplejerske autorisation samt være godkendt til at måtte udføre kosmetiske behandlinger. Det er din sikkerhed. Det gælder også, at behandlingerne ikke bliver flottere, end behandleren kan lave dem. Undersøg derfor altid om din kosmetiske behandler er godkendt til kosmetiske behandlinger af Styrelsen for Patientsikkerhed før du lægger dig på briksen.
Det er både dit udseende og din sikkerhed, du sætter på spil ved at få valgt en kosmetisk behandler, der ikke er autoriseret, certificeret og velrenommeret.